Archive for August, 2008
Don Rosa-historie på hylderne
Der er en god grund til at besøge din lokale tegneseriepusher i denne måned. For første gang i Danmark udgives Andeby-tegneren Don Rosas historie ‘Cash Flow’ under den danske titel ‘Likvide midler’. Man kan ikke andet end beundre Don Rosas tegnestil, som inderholder en masse humor og ægte “Andeby-atmosfære”. Så er man fan af ænderne fra Andeby, så bør man gøre sig selv den tjeneste at købe den nyeste udgave af Anders And EKSTRA.
Historien er rigtig fin, men ikke iblandt Don Rosas bedste. Den puster dog lidt til det svage håb om, at vi ikke venter forgæves på en genoptrykning af ‘Her er dit liv, Joakim’ - som regnes for Don Rosas store mesterværk.
.
.
Medieret erindring
Så er jeg tilbage fra liberty City - eller sådan føles det i hvert fald næsten. De eneste erfaringer jeg havde med New York, inden jeg tog på sommerferie i USA (New York, Washington og Orlando), var kommet til mig igennem film og computerspil.
Jeg har nu selv erfaret hvor meget GTA IV læner sig op af den virkelige storby, og selvom hverken ligheden eller størrelsesforholdet imellem Liberty City og New York er symetrisk, så er det tankevækkende hvor ens de er. Jeg havde rent faktisk dannet erindringer fra diverse lokationer i New York igennem Niko Bellics øjne. Indenfor medievidenskaben kaldes det for medieret erindring og mit eksempel beviser meget godt, hvordan man kan opleve verden igennem medierne. Omvendt profilerer verden også sig selv igennem disse erindringer - et kendt eksempel herpå er Impire State Building og King Kong.
Jeg tror mit USA-besøg kommer til at give min fremtidige spiloplevelse med GTA IV en ekstra dimension - skal vi kalde det ‘genkendelsesglæde’? Jeg glæder mig allerede til Fallout 3, som kommer til at foregå i Washington.
.
.
.
.