Apr 8

Rock Band krydser Atlanten

Category: Nyheder

Rock BandHvis du ikke allerede kender karoke-party spillet ‘Singstar’ eller den populære ‘Guitar Hero’-simulator, så har du sikkert opholdt dig i en nørdfri jordhule de sidste par år. De fysisk interaktive spil tager virkelig kegler for tiden, og det ultimative af slagsen må uden tvivl være ‘Rock Band’. Invitér venner over på øl og stik dem en guitar, et sæt trommer, en bas og en mikrofon og du har en eminent “partystarter”. Og er du en wannabe-luftguitar rocker ligesom mig, så er det uden tvivl en af de allermest ventede spilnyheder p.t. Og nu er der endelig en dato for udgivelsen: Japan kom først, derefter USA og nu er det meddelt, at Rock Band lander i Europa d. 23. maj!

Desværre er det kun Xbox 360-ejerne der kan glæde sig til denne dato, da Playstation 3, Playstation 2 og Nintendo Wii-udgaverne må vente til senere på sommeren. Derudover ser det ud til, at prisen kommer til at ligge på ca. 240 euro for instrumenter + selve spillet, hvilket svarer til ca. 1800 jyske dollars.

Som Playstaion 3-ejer havde jeg ellers håbet på at kunne komme til at rocke igennem i sommerferien, men det må desværre vente. På den lyse side så er der nu tid til at spare op og overveje en løsning på instrument-pladsproblemet i en lille kollegielejlighed.

.

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Rock Band ‘Ride the Lightning’

.
.

No Comments

Leave a comment

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word